Generelt om sikkerhed
Når rejsning af kapital sker i form af lån, kan låntageren stille forskellige former for sikkerhed for lånet, hvilket ikke er muligt ved emission af præferenceaktier. De lån, der markedsføres, er ofte efterstillede lån, dvs. at långivernes sikkerhed kommer efter banklån i prioriteringsrækkefølge.
Sikkerhederne for lånene består ofte af pantsat ejendom, eller at nogen kautionerer for lånet. At pantsætte ejendom betyder, at låntageren overdrager eller pantsætter ejendom til långiveren, så hvis låntageren ikke kan tilbagebetale lånet, kan långiveren efterfølgende sælge ejendommen. Nedenfor følger de mest almindelige former for sikkerhed, der forekommer ved lån, som markedsføres via Tessin.
Ejendomspant
Ejendomspant indebærer, at ejendommens ejere ansøger om underpant i ejendommen og får et pantebrev som bevis for pantsætningen, pantebrevet overdrages derefter til långiveren som sikkerhed. Hvert pantebrev har en såkaldt ”prioritet”, dvs. den del af ejendommens værdi, som pantebrevet gælder for. Hvis lånet ikke tilbagebetales, kan panten realiseres, hvilket betyder, at ejendommen udpantes ved fogedforretning, hvor den sælges på tvangsauktion.
Sekundær pantsætning
At opnå sekundær pantsætning i et eksisterende pantebrev indebærer, at pantebrevet allerede er pantsat til en anden långiver. Sekundær pant kan udgøre en bedre sikkerhed end nye pantebreve med ringere prioritet, hvis det pantsatte pantebrev ikke er fuldt belånt, f.eks. hvis den første långiver har et pantebrev på 10 mio. kr. med prioritet 0-10 mio. kr., men gælden er afskrevet ned til 5 mio. kr., er der plads svarende til 5 mio. kr., som kan pantsættes til en ny långiver.
Pantsætning af gældsbevis til boligforening
Projektejere bygger ofte en ejendom for derefter at sælge det færdige byggeri til en boligforening. Købet finansieres ofte med banklån og medlemsindskud i foreningen, som udbetales, når byggeriet er færdigt. Boligforeningen kan ikke betale på forskud, men udfærdiger i stedet et gældsbevis (gældsbrev) – et løfte om, at projektejeren vil få betaling, når banklån og medlemsindskud modtages. Hvis projektejeren ikke tilbagebetaler lånet, kan långiveren sælge gældsbeviset eller inkassere det beløb, som boligforeningen skal betale til projektejeren, når byggeriet er færdigt.
Aktiepant
Aktiepant indebærer, at aktierne i et selskab tages i pant som sikkerhed for et lån. Hvis et moderselskab eksempelvis optager et lån, og datterselskabet er i besiddelse med aktiver af værdi, kan aktierne i datterselskabet pantsættes. Hvis låntageren ikke betaler lånet, kan långiveren overtage aktierne i datterselskabet og på den måde få sikkerhed for lånet. Ved en situation med insolvens kan aktiepant dog have en særdeles begrænset økonomisk værdi, eftersom långivere med pant i ejendomme, dvs. banken, prioriteres.
Kaution
De primære former for kaution er enkel kaution og selvskyldnerkaution. Ved enkel kaution kan långiveren kun henvende sig til den person, der har kautioneret for låntageren, efter at långiveren har forsøgt at få betalt gennem fogedforretning. Selvskyldnerkaution, en kaution “for egen gæld”, indebærer, at kautionisten har samme stilling som låntageren, hvad angår ansvaret for at tilbagebetale lånet, dvs. at långiveren kan rette henvendelse til den af låntageren og kautionisten, der har penge.
Virksomhedspant
Virksomhedspant er en form for sikkerhed i en virksomheds ”flydende ejendom” dvs. andre aktiver end ejendom, penge og aktier. Et bestemt beløb af virksomhedens aktiver indskrives her hos Bolagsverket, og låntageren får et bevis for dette i form af et generalpant, der pantsættes til långiveren. Den pantsatte ejendom er ikke fast, men i stedet pantsættes værdien af låntagerens generelle ejendomsmasse, som den ser ud fra tid til anden.